Skuespillerens Værktøjer - af Jens Arentzen -

Skuespillerens Værktøjer – af Jens Arentzen

229,95 DKK

 – En indføring i skuespillerens metode og teknik

Rigt illustreret med tegninger af: Morten Voigt og Julie Jacobsen

 

“…ALT bliver sat i relief med det samme og giver direkte praktisk mening..!”

“…en genial bog om teknik..!”

 

“Skuespillerens Værktøjer” er en konkret skridt for skridt-indføring i skuespillerens metode og teknik, der altid ligger til grund for den tilsyneladende ubesværede, bevægende præstation.

 

“Skuespillerens Værktøjer” viser, hvordan man skal forstå og skal mestre skuespil; at skuespil er ‘et spil sat til skue’, om en erfaring i den menneskelige eksistens. At spille skuespil handler ikke om ‘at være ægte’, men om at fortælle om en karakters kamp i en eksistentiel konflikt. Skuespil-kunst er en udhævende, opløftende og metaforisk kunstform om en menneskelig sandhed – Og dén kunst forms værktøjer, kommer du lykkeligt konkret igennem, i denne bog.

 

Bogen er tiltænkt enhver, der brænder for skuespil, ung eller gammel, der ønsker at forstå kunstens virkemidler og få et solidt fundament at stå på som skuespiller. Ligesom instruktører, dramalærere og enhver underviser i fortælling. dramaturgi eller kommunikation kan hente stor inspiration og værktøjer herfra.

Desforuden er bogen et must for dét film-, teater- eller tv-publikum, der ønsker at forstå hvad der betinger stor skuespil-kunst. 

 

“…har i lang tid ledt efter en bog/teori som Arentzens bog, som forenkler skuespillerfaget til dét det i bund og grund er, et håndværk, hvor man kan blive dygtig hvis man øver sig tilstrækkeligt.

Kategori:

Beskrivelse

“Skuespillerens værktøjer”

 – En indføring i skuespillerens metode og teknik

Rigt illustreret med tegninger af: Morten Voigt og Julie Jacobsen

 

“…Helt forrygende..!” – Kresten Schultz-Jørgensen

“…Jens Arentzen har et godt system. Han taler om at billedgøre alting, så man ser billederne for sig, før man siger noget.” 

Lars Mikkelsen

 

“Skuespillerens værktøjer” er en indføring i skuespillerens metode og teknik og forklarer, hvordan man skal forstå skuespil; at skuespil er ‘et spil sat til skue’ – noget, der ikke er ægte, men som opleves ægte af et publikum. Bogen er bygget op over skuespilkunstens fire grundelementer; “Berettelsens kunst”, “Indstuderingens kunst”, “Øvelsens kunst” og “Udøvelsens kunst”. 

 

“…helt klart et godt moderne alternativ til Stanislavskij systemet..!”

 

“…I min søgen efter, hvordan jeg ville arbejde som skuespiller, så slog din bog igennem. Den forståelse og viden du åbnede op for mig var kolossal..!”

 

I det første forløb fortæller bogen om de grundforudsætninger, hvori man skal forstå skuespil – som en kunstig, udhævet foreteelse, der i sin natur intet har med ægthed at gøre, men kan fremstå ægte – for et publikum. Og bogen viser, hvordan man stiller sig i ‘den dramatiske situation’ – bliver klar over, hvad karakteren ikke har styr på – hvad kampen er for karakteren, der så skal stilles til skue. Bogen viser, hvad der er forudsætningen for det ‘berettende skuespil’, hvor skuespilleren fortæller noget med sin karakter. At skuespilleren som en anden dukkefører beretter bag karakteren og fortæller med figuren og om figuren. Afsnittene giver anvisninger på at være klogere end karakteren og fortælle dét karakteren endnu ikke vidste om sig selv. 

 

I bogens andet forløb gennemgår Arentzen “Indstuderingens kunst”; Skuespiller-gerningen er teknisk funderet, men trækker på følelser og menneskelige udtryksformer, som læseren indføres i: Hvordan man teknisk trækker på emotionalitet, hvordan man får åbnet op til det emotionelle ubevidste – bevidst – hvad man gør gennem visualiserings-teknikker og opmærksomheds-forståelse. 

Det er en grundlæggende tanke, at skuespilleren skal have sig for øje, at det er publikum, det drejer sig om, ‘at det er publikum, der skal græde’ og ikke skuespilleren. Der gives en lang række eksempler, en del fra filmkunsten, så man selv kan se hvordan.

 

Tredje del af bogen fortæller, hvordan man øver sig, bider processen op i dele, så man ikke gør alting på en gang, men little by little stykker sammen, så det til sidst ‘løber af sig selv’. Du lærer, hvordan du indstuderer tekst, ‘gestik’ og ikke mindst sprog, stemme og tale, så selv vanskelige tekster kommer ned på jorden og ind i kroppen og bliver spilbare.

 

Sidste del af bogen forklarer det særegne, at man i udøvelsens præstation skal glemme det hele man lige har lært og turde ‘kontroltabet’. Gå med flow. At tabe alt det man nu har forberedt og indøvet, med triggerpoints, dobbeltheder  og impulser, fordi ‘det dramatiske nu’ og en fortællings progression i spille momentet her er det væsentligste. 

 

Bogen kan med fordel bruges sammen med ‘DVD’en Skuespillerens værktøjer’, hvor dé teknikker og øvelser, der gennemgås i bogen, demonstreres visuelt – DVD’en er pt udgået men vil blive opsat her på web-shoppen når den er kommet til huse, sikkert som streaming.

 

“…da jeg åbnede din bog, så var der noget, der slog klik.”

“…andre bøger jeg har forsøgt at læse, som fx “En skuespillers arbejde med sig selv”, var for knudret og svær tilgængelig, ligesom jeg ikke rigtig følte, at jeg lærte noget af at læse den. Så derfor; tak for en formidabel bog, som virkelig gør noget for os, der gerne vil være bedre skuespillere :)”

“Skuespillerens Værktøjer har været en uvurderlig hjælp for mig, da jeg første gang tog springet og ville prøve at tage skuespillet alvorligt.”

 

“…Jeg er dramalærer på en efterskole, og har længe søgt noget godt materiale. Fantastisk endelig at finde, 1000 tak!!!”

 

——————–

 

 

Praktisk info

 

Bogen er på 159 sider

220mm høj og 135mm bred

 

Udkom første gang på Frydenlund Forlag i 2002

 

Forfatterinfo:

Jens Arentzen debuterede som skuespiller allerede som 15-årig, er folkelig kendt fra bl.a. “Matador” og “Een gang strømer”. Han har spillet i mange store forestillinger, film og tv-serier siden. Han er prisbelønnet manuskriptforfatter og filminstruktør og har løbende undervist på landets teater-og filmskoler.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Skuespillerens Værktøjer – af Jens Arentzen”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *